Boder ved landevejen

DER GÅR IKKE MANGE DAGE FRA DE RØDE RABARBER STIKKER DERES STILKE OP AF JORDEN, TIL DE LIGGER I FRISKE BUNDTER PÅ ET VAKLENDE BORD MED ET PAPSKILT UDE VED VEJEN. KORT EFTER FØLGER DE FØRSTE NYE KARTOFLER, SÅ KOMMER JORDBÆRRENE, OG TIL SIDST ER DER IKKE ENDE PÅ, HVAD BODERNE KAN PRÆSTERE.

Under højsommeren hældes den nyslyngede honning på glas. Stikkelsbær, solbær, ribs dukker pludselig op i papbakker hos en ny sælger ved et nyt bord. Med efterårets glød præsenteres syltevarerne, marmeladen, rønnebærgeleen og frugtmosten, nogle gange side om side med fritidssyslernes hæklede grydelapper, gæstehåndklæder, lysestager og bordpynt, for nu er det jo snart julegavetid. 

Man lærer langsomt boderne på sin faste rute at kende, ved, hvornår de har friske asparges, ved, hvad tid på dagen, der er størst sandsynlighed for, at kartoflerne lige er gravet op, og hos de mere etablerede sælgere kan man få lagt til side. Langt ind i efteråret kan man have sin favoritbod på hjemvejen, hvor man stadig kan hente squash og kruspersille.

Juletræssalget bliver kombineret med håndbundne kranse og kunstfærdige lysdekorationer, og de mest hårdføre handlende sælger kål, æbler og rødbeder fra overdækkede småskure.