Fuglsang Herregård

KONFIRMATIONSGÆSTERNE FLOKKES PÅ TRAPPEN FORAN HOVEDHUSET. OM LIDT SKAL FESTEN BEGYNDE INDE I DEN SMUKKE MUSIKSAL MED HVIDE KASSETTELOFTER MED FORGYLDTE KNAPPER, PILASTRE OG MARMORSTUK. MÅSKE SKAL BIBLIOTEKSSALEN OG HERREVÆRELSET SENERE OGSÅ I BRUG. I HERREGÅRDENS HAVE ER KONFIRMANDEN VED AT BLIVE FOTOGRAFERET INDE I DEN ENORME THUJA MED DE LANGE STAMMER, DER REJSER SIG SOM BLÆKSPRUTTEARME OP MOD DEN MØRKEGRØNNE HVÆLVING.

Musikken og kunsten har i mere end hundrede år været omdrejningspunkt for livet på herregården, der har været som et levende værksted for danske kunstnere, særligt i de år, hvor godsejerparret Bodil og Viggo de Neergaard forstod at samle musikere og kunstnere, der trængte til at komme på landet og blive inspireret. Værelserne, man kan overnatte i, bærer stadig nogle af kunstnernes navne, og man bliver lidt benovet over at kunne vælge mellem Niels Viggo Bentzon, Edvard Griegs og Carl Nielsens værelser.

Hovedbygningen blev i 1947 overdraget af Bodil de Neergaard til den velgørende institution Det Classenske Fideicommis, der ejer flere godser i Guldborgsund. Fideicommis’et etablerer i disse år et uddannelsesrefugium for en række universiteter og læreanstalter i hovedbygningen, hvor internationale konferencer og forskermøder kan finde sted. Netop ved at bevare de historiske omgivelser, som har betydet så meget for kunstnere gennem tiden, fastholdes den ånd, som nu kan gives videre til forskere og universitetsstuderende.