GØGEN KUKKER, SPÆTTEN HAKKER, FRØERNE KVÆKKER LARMENDE. EN SJÆLDEN GULDSMED LANDER PÅ MOSEVANDET, ET FIRBEN PILER OVER PLANKESTIEN. ET BESØG I DEN FREDEDE HORREBY LYNG PÅ NORDFALSTER ER IKKE KUN ET BESØG I EN ENESTÅENDE HØJMOSE; DET BYDER – MÅSKE – OGSÅ PÅ ET SJÆLDENT MØDE MED EN AF NATURENS KØDÆDENDE PLANTER ELLER MED HUGORME OG HJORTE.
Horreby Lyng er den eneste højmose på Lolland-Falster, skabt helt tilbage i sidste istid som et dødishul, der gennem tiden er vokset til og blevet dækket af sphagnummosser. De kaldes også i tørret form for tørv. Midt i mosen er der etableret nogle bassiner, hvor man arbejder på at gendanne små stykker højmose. Mellem de mange birketræer, der står i udkanten af højmosen, kan man tydeligt fornemme, hvordan sphagnummossets fine net danner et flydelag. Den skridsikre plankesti, der er lagt ud oven på de gamle tørvegrave, skal man ikke træde udenfor: Selv om plantedækket ser fast ud, skjuler det, at tørvegraven kan være op til seks meter dyb.
I forbindelse med tørvegravning i mosen er Horreby Lyng blev kraftigt afvandet, og hermed er højmosedannelsen blevet ødelagt. Gennem et stort EU LIFE-finansieret aturgenopretningsprojekt er højmosen nu under forvandling. Ved at stoppe afvandingen fra området kan sphagnummosserne igen få lov at suge vandet til sig og svulme højt.
