Skejten

NÅR MORGENDISEN LETTER OVER GULDBORG SUND, ÅBENBARER DER SIG ET SÆLSOMT LANDSKAB, SOM LIGGER HELT UD TIL KANTEN AF SUNDET OG OVERSVØMMES AF VANDET AF OG TIL. PÅ GRÆSSET LIGGER SPREDTE KLYNGER AF BLÆRETANG OG ÅLEGRÆS, MENS DET VIOLETTE ENGELSKE GRÆS STÆDIGT VOKSER OP MELLEM DE OPSKYLLEDE HAVPLANTER.

 Overalt mellem de naturlige afvandingskanaler og små mudrede søer stikker små græsbevoksede tuer op, formet af de sommergræssende køer, når de tramper gennem den våde strandeng. Andre større og mere kuppelformede er hjem for den gule engmyre. Flere end 25.000 arbejdermyrer kan bo i en cirkel omkring tuen. På de våde, ydre strandenge og i hullerne trampet af køerne vokser der salttålige planter som for eksempel kveller, også kaldet salturt.

De krogede egetræer står lidt tilbagetrukket og passer sig selv. Nogle står udhulede, men stadig oprejste, andre er væltet omkuld og får lov at gå til i eget tempo. Længere nede ad kysten ændres det fredede område til en rørskov og et større græsningsareal.

Skejten har tiltrukket mange kunstnere, og modernisten Olaf Rude malede i 1954 på bestilling et todelt panorama over strandengene, der i dag hænger som bagvæg i Folketingssalen. På malerierne ses både sortbrogede og rødbrogede køer. Oprindeligt havde han kun malet de rødbrogede køer, som var karakteristiske for Østdanmark i 1950erne, mens sortbrogede køer dominerede i Jylland.

Rude måtte male begge typer, så hele landet følte sig repræsenteret i salen. I dag ædes græsset af limousinekøer fra Hvidkildegård nær Kettinge.